Vitamin-D er vigtigt for dine muskler
Af læge, Ph.D., Henning Glerup, Medicinsk afd. C, Århus Amtssygehus

Læs venligst denne artikel før du kommer i Vitamin D underskud!

For blot 15 år siden herskede der ikke enighed blandt eksperter, om hvorvidt kalktilskud var af betydning for knoglerne. Nu er alle enige om, at kalk og D-vitamin udgør et fundament i forebyggelsen af knogleskørhed - fra vugge til grav.

Det er almindeligt kendt, at vitamin D har stor betydning for kroppens optagelse af kalk fra tarmen og dermed er vigtig for at sikre kroppen den mængde kalk, der er nødvendig for at vedligeholde knoglesystemet. Mindre kendt er det, at vitamin D også er nødvendig for at sikre normal muskelfunktion.

Muskulære symptomer ved vitamin D mangel
I svære tilfælde af vitamin D mangel kan der ses udtalt muskelkraftnedsættelse specielt i de vægtbærende lårmuskler, men også i skulder-nakke muskler. Symptomerne kommer typisk snigende over måneder til år efterhånden, som patientens vitamin D mangel forværres. I de sværeste tilfælde kan muskelkraftnedsættelsen blive så udtalt, at patienten til sidst dårligt er i stand til at gå. Andre typiske klager er vanskelighed ved at gå på trapper eller at rejse sig fra en stol uden støtte.

Også mindre udtalt vitamin D mangel kan give anledning til muskelsymptomer. De almindeligste debutsymptomer er almen træthed, diffuse muskelsmerter lokaliseret til specielt lår, læg og skulder-nakke muskler, samt eventuelt krampetendens i arme eller ben og prikkende, stikkende, brændende eller sovende fornemmelse i fødder og hænder. I visse tilfælde kan der endvidere ses ledsmerter og dybe borende knoglesmerter. Symptomerne kan meget let forveksles med diverse gigtlidelser, og det er da heller ikke ualmindeligt, at patienterne har gennemgået et gigtudredningsprogram før den korrekte diagnose stilles.

I en undersøgelse, som vi netop har gennemført på Århus Amtssygehus, har vi kunnet dokumentere, at selv mindre udtalt vitamin D mangel giver anledning til muskelkraftnedsættelse. Specielt bliver evnen til at foretage hurtige, præcise og kraftfulde muskelbevægelser nedsat. Konsekvensen heraf kan naturligvis være, at personer med vitamin D mangel lettere falder og derved pådrager sig f.eks. et hoftebrud.

I overensstemmelse hermed har amerikanske og franske undersøgelser vist, at forebyggende behandling i form af 800 IE vitamin D og 1000 - 1200 mg calcium dagligt til ældre personer er i stand til at reducere hyppigheden af hoftebrud med op til 43%. Vore undersøgelser har vist, at normalisering af vitamin D mangel med højdosis vitamin D behandling resulterer i en betydelig forbedring af muskelkraft og af musklernes hurtighed. Efter 6 måneders behandling har flertallet opnået normal muskelfunktion, omend der er store individuelle forskelle. Flertallet angiver en betydelig forbedring efter 1-2 måneder, mens andre først er helt normaliserede efter 1 år. Samtidig med forbedringen i muskelfunktionen svinder muskelsmerter, muskelkramper og føleforstyrrelser stort set konsekvent under behandlingen.

Lidt om vitamin D
Den vigtigste kilde til vitamin D er sollys. Når huden udsættes for direkte sollys dannes vitamin D ud fra 7-dehydro-cholesterol. Sollyset vil normalt hos en yngre person let kunne dække kroppens behov for vitamin D. Med alderen nedsættes hudens evne til at danne vitamin D, således at en 70 årig kun har ca 25-30 % af den kapacitet, som en 20 årig har. Man bliver derfor med alderen mere afhængige af den mængde vitamin D, som man indtager med føden. Dansk mad er generelt meget fattig på vitamin D (gennemsnitligt 2,5 µg / 100 IE dagligt), og selv ved indtagelse af store mængder fed fisk er det ikke muligt at opnå en tilstrækkelig mængde vitamin D (800 - 1000 IU dagligt) til at sikre sig mod vitamin D mangel udelukkende via kosten. Man bliver derfor med alderen afhængig af vitamin D kosttilskud, hvis vitamin D mangel skal undgås.

Vitamin D gennemgår nogle vigtige omdannelser i lever og nyrer, der resulterer i dannelsen af vitamin D’s mest aktive form: 1,25-dihydroxyvitamin D. Vitamin D medierer deres effekt via såkaldte vitamin D receptorer, der nu er identiferet på flertallet af kroppens celletyper: tarmceller, nyreceller, muskelceller, hudceller, immunsystemets celler m.fl. I overensstemmelse hermed er der efterhånden dokumenteret vigtige effekter af vitamin D på de fleste vævstyper. I muskelvævet ser det ud til, at vitamin D er vigtig for regulationen af cellernes kalkindhold, der er af afgørende betydning for muskelkontraktionen. Desuden er vitamin D vigtig for musklernes energiproduktion og musklernes proteinsammensætning. Musklerne er sammensat af flere typer muskelfibre. Ved vitamin D mangel skrumper de hurtige og kraftfulde type II fibre, hvilket formentlig er forklaringen på den mindre muskelstyrke og hurtighed i muskelbevægelserne.

Hvem har risiko for at udvikle vitamin D mangel?
Idet solen er den vigtigste kilde til vitamin D, er det ganske forståeligt, at individer, der ikke udsættes for regelmæssig soleksposition, har en øget risiko for at udvikle vitamin D mangel. Hos arabiske kvinder bosat i Danmark, en gruppe der ofte går tildækket når de er ude, fandt vi således svær vitamin D mangel hos 85 %. Hele 88 % af de arabiske kvinder klagede over diffuse muskelsmerter og kraftnedsættelse. Også hos arabiske mænd og hos arabiske kvinder, der ikke bærer slør, fandt vi tegn til vitamin D mangel. Dette tilskriver vi, at arabere i kraft af deres kultur og traditioner så vidt muligt undgår direkte sollys.

Som nævnt ovenfor har ældre en nedsat kapacitet for vitamin D syntese i huden. Det er klart, at dette i sig selv gør ældre til en risikogruppe for udvikling af vitamin D mangel. Adskillige faktorer er med til at øge denne risiko. For det første har ældre en tendens til at skærme sig mere mod solen end yngre individer, - dette til trods for at de faktisk har et større behov for soleksposition, hvis de skal dække deres vitamin D behov af den vej. En del ældre bliver med tiden dårligt gående, og kommer som følge heraf sjældent ud i solen. Herved er der mulighed for, at der opstår en ond cirkel, hvor den ældre udvikler vitamin D mangel og som følge heraf får muskelsymptomer, for til sidst at blive så dårligt gående, at de ikke kan gå ud uden hjælp.

Hvis man som ældre har en altan eller lignende, er det en god ide at sætte sig i solen cirka 1/2 time hver dag. Hvis man skal danne vitamin D i huden, er det nødvendig med soleksposition direkte på huden, men man skal naturligvis altid undgå solskoldning. Soleksposition gennem en glasrude eller gennem hud, der er smurt med sololie (faktor 8) giver ingen vitamin D produktion. I vinter halvåret (1. november – 1. april) hænger solen i øvrigt så lavt på himlen i Danmark, at den ikke giver anledning til nogen vitamin D produktion.

Personer med nedsat nyrefunktion kan også have en nedsat evne til at foretage nogle vigtige omdannelser af vitamin D i nyrerne. Dette kan også give anledning til en form for vitamin D mangel betinget muskelsvækkelse.

Personer, der tidligere har fået operation for mavesår med fjernelse af en del af mavesækken (Bilroth II), absorberer vitamin D dårligere og har derfor øget risiko for vitamin D mangel. Det samme gælder for personer med glutenintolerens (cøliaki) og sygdomme med fedt malabsorption fra tarmen.

Behandling med visse typer epilepsi medicin (bl.a. Fenytoin og Fenemal) kan give øget nedbrydning af vitamin D i leveren og derved give anledning til vitamin D mangel.

Hvordan stiller man diagnosen "Vitamin D mangel betinget myopati"?
Som anført i indledningen er de typiske symptomer: almen træthed, diffuse muskelsmerter i lår, lægge samt skulder- nakkeåg, muskelkramper og snurrende, sovende eller brændende fornemmelse i hænder og fødder. Disse symptomer kan i typiske tilfælde hjælpe lægen på rette spor, men på den anden side kan de meget let forveksles med en række andre sygdomme, især gigtsygdomme. Hertil kommer, at vores viden omkring vitamin D’s betydning er af ret ny dato, og man kan derfor ikke forvente, at alle læger kender til de typiske kliniske klager. Hvis man skal stille diagnosen, er det nødvendigt at foretage to blodanalyser: 25-hydroxy-vitamin-D og PTH (parathyroideahormon). 25-hydroxyvitamin D er kroppens lagerform af vitamin D, og denne analyse siger derfor noget om kroppens vitamin D indhold. 25-hydroxy-vitamin D bør ligge på 25 nmol/l (10 ng/ml) eller derover. En forhøjet værdi af PTH kan tyde på en sværere vitamin D mangel, og kan være med til at hjælpe lægen med at afgøre, hvor længe og med hvor store doser vitamin D patienten skal behandles.

Behandling og forebyggelse
Vores forskning i vitamin D’s betydning for musklerne giver endnu et argument for at sikre forebyggende vitamin D behandling til ældre og andre risikogrupper. Vitamin D behandling til de arabiske kvinder med svær vitamin D mangel resulterede i 25% øgning i muskelkraften efter 3 måneder, og efter 6 måneder var deres muskler lige så hurtige og næsten lige så stærke som aldersmatchede danske kvinder. I gruppen af ældre danskere har vi undersøgt en gruppe patienter med hoftebrud og sammenlignet dem med alders, køns, højde og vægt matchede kontroller, der var indlagt til operation for lidelse i mave-tarmsystemet. Vi fandt som ventet lavere vitamin D indhold i blodet hos hoftebrudspatienterne, der også havde svagere og langsommere muskler end kontrolpersonerne. Dette fund indicerer kraftigt, at vitamin D mangel betinget muskelsvækkelse kan være medvirkende årsag til fald og dermed hoftebrud. Man kan derfor argumentere for, at alle ældre over f.eks. 65 år bør sættes i forebyggende vitamin D behandling. Ud over en reduktion i antallet af hoftebrud vil man formentlig se en forbedring i de ældres almen befindende med færre muskelsmerter og mindre træthed.

Den forebyggende behandling bør bestå af et dagligt kosttilskud af vitamin D på 800 - 1000 IE (20 - 25µg). Denne dosis er sikker og absolut uden forgiftningsrisiko. Større doser bør aldrig indtages uden at det er aftalt med en læge. For praktiske årsager skal anføres, at hvis man allerede igennem længere tid har været i forebyggende behandling med vitamin D i de anførte doser, er der stort set ingen risiko for at man lider af vitamin D mangel, og der er derfor heller ingen grund til at lave videre undersøgelser med blodprøver.

I tilfælde hvor blodprøverne har afsløret alvorlig vitamin D mangel, skal der behandles med større doser vitamin D, der kan gives enten som indsprøjtninger eller som nogle meget koncentrerede vitamin D dråber. Behandlingen, der typisk vil strække sig over 3 - 6 måneder, skal altid styres af en læge.