![]() |
|
Syre-basebalancen og urinsyre-forbindelser |
|
Maden
indeholder naturlige purinforbindelser, og det er min erfaring
at puriner fra den animalske kost synes at være langt mere
gigt Hos
mennesker, der er disponeret for gigt eller slidgigt, sætter
urinsyren sig som små krystaller i leddene og fremkalder
smerter og nedsat bevægelsesfrihed. Enkelte
basedannende grønsager indeholder purinforbindelser, der kan
give gigtsmerter. Ved
tilberedning af grønsager, f.eks. kogning, vil nogle
purinforbindelser frigøres i kogevandet. Kog derfor
purinholdige grønsager separat og smid vandet væk. Almindeligt
grønsagsvand er baseholdigt og godt at drikke i forbindelse
med måltiderne og bør derfor ikke blandes med purinholdigt
kogevand. Da
purinerne som sagt har stor indflydelse på gigt, er det klogt
ikke blot at tage hensyn til kostens syredannende effekt men
også dens indhold af purinforbindelser. I
den purinfattige diæt deles fødevarerne op i tre grupper
(fra Vermehren: Ernæringslære og diætetik) Fødemidler
med stort purinindhold
Fødemidler
med middelstort purinindhold
Fødemidler
med ringe purinindhold
At
der er nogen uoverensstemmelser i opfattelsen af
purinindholdet i grønsager ses af, at pjecen "Vår
Mat" nævner følgende grønsager som purinholdige: Purinindholdet
i disse grønsager varierer, og så længe; der ikke
foreligger samstemmende beregninger må man selv vurdere
forbruget, og som sagt begrænses purin-indholdet, hvis grønsagerne
koges. Der må også tages hensyn til, at f eks. persille og
grønkål er vigtige vitamin leverandører, og mængderne der
indtages er ofte små. Purinindholdet
hænger ofte sammen med et højt
animalsk proteinindhold. Grønsagerne
er fine proteinleverandører, og en grønsagskost suppleret
med fuldkornsbrød, gryn, ris, magre mælkeprodukter, æg og en
passende mængde frugt kan nemt dække dagsbehovet for
protein. Det vigtigste er, at kosten i de enkelte måltider
sammensættes bredt, d.v.s. at der indgår fødevarer fra de
forskellige grupper i små mængder.
|