Syre-basebalancen og urinsyre-forbindelser 

Maden indeholder naturlige purinforbindelser, og det er min erfaring at puriner fra den animalske kost synes at være langt mere gigt 

fremkaldende end puriner fra den vegetariske kost, men det kan varierer fra person til person, man må prøve sig frem. 

Purinerne danner basis for kroppens dannelse af urinsyrekrystaller, der kan give ledsmerter og med årene udvikle sig til ægtegigt.

Hos mennesker, der er disponeret for gigt eller slidgigt, sætter urinsyren sig som små krystaller i leddene og fremkalder smerter og nedsat bevægelsesfrihed.

Enkelte basedannende grønsager indeholder purinforbindelser, der kan give gigtsmerter.

Ved tilberedning af grønsager, f.eks. kogning, vil nogle purinforbindelser frigøres i kogevandet. Kog derfor purinholdige grønsager separat og smid vandet væk.

Almindeligt grønsagsvand er baseholdigt og godt at drikke i forbindelse med måltiderne og bør derfor ikke blandes med purinholdigt kogevand.

Da purinerne som sagt har stor indflydelse på gigt, er det klogt ikke blot at tage hensyn til kostens syredannende effekt men også dens indhold af purinforbindelser.

I den purinfattige diæt deles fødevarerne op i tre grupper (fra Vermehren: Ernæringslære og diætetik)

 

Fødemidler med stort purinindhold

  • brissel, lever, nyre, kråse, hjerne, knoglemarv, kødsuppe, kødekstrakt, bouillon
    - vær opm. på at alle slag bouillon indeholder puriner!

  • små sild, sardiner, ansjoser

  • ærter, svampe

  • alle øl sorter, gær  

Fødemidler med middelstort purinindhold

  • kød af: agerhøne, and, duer, får, fasan, gås, hest, kalkun, kalv, kanin, kylling, okse, svin, vildt, tunge af kalv, okse, svin

  • ål, aborre, gedde, hellefisk, hornfisk, klipfisk, laks, makrel, rødspætte, sild, torsk, tun, ørred, hummer, krabbe, musling, rejer, østers

  • samt de vegetabilske produkter: asparges, blomkål, spinat

Fødemidler med ringe purinindhold

  • sødmælk, kærnemælk, fløde, smør, ost, æg

  • fedt, levertran

  • brød, gryn, mel, sago, majs, cornflakes, makaroni, spaghetti, nødder

  • sukker, honning

  • frugter som: æble, pære, bær, appelsin, citron, grape­frugt, melon, rabarber

  • artiskok, agurk, asie, græskar, gulerod, grønkål, hvidkål, kartoffel, karse, løg,

  • jordskok, majroe, per­sille, porre, radise, rosenkål, rødkål, salat, selleri, skorzonerrod, snittebønner, tomat

  • te, kaffe, chokolade, kakao, mineralvand, akvavit

 

At der er nogen uoverensstemmelser i opfattelsen af purinindholdet i grønsager ses af, at pjecen "Vår Mat" nævner følgende grønsager som purinholdige:

Asparges, blomkål, champignon, porrer, grønkål, per­sille, rosenkål, savojkål, spinat og løvetandsblade.

Purinindholdet i disse grønsager varierer, og så længe; der ikke foreligger samstemmende beregninger må man selv vurdere forbruget, og som sagt begrænses purin-indholdet, hvis grønsagerne koges. Der må også tages hensyn til, at f eks. persille og grønkål er vigtige vitamin leverandører, og mængderne der indtages er ofte små.

Purinindholdet hænger ofte sammen med et højt  animalsk proteinindhold.

Grønsagerne er fine proteinleverandører, og en grønsagskost suppleret med fuldkornsbrød, gryn, ris, magre mælkeprodukter, æg og en passende mængde frugt kan nemt dække dagsbehovet for protein. Det vigtigste er, at kosten i de enkelte måltider sammensættes bredt, d.v.s. at der indgår fødevarer fra de forskellige grupper i små mængder.