|
|
Undersøgelser viser, at arvelig tendens til fedme ikke behøver at føre til overvægt. Man kan forebygge på flere måder, afhængigt af om man er kvinde eller mand. Hver tredje dansker kan være arveligt disponeret for at blive overvægtig. Men skandinaviske studier viser, at der altså er forskel på hvordan hhv. kvinder og mænd bedst undgår at blive fede. Ifølge tvillingestudier synes motion
at være udslagsgivende for om mænd med arvelig tendens til fedme kan holde
normalvægten. For mænd er det vigtigere at være fysisk aktiv end at spise
fedtfattigt: man mener at motion aktiverer nogle gener hos manden, som hæmmer
udviklingen af fedme. Kvinder med mindst een overvægtig forælder er langt mere følsomme for fed kost end kvinder med slanke forældre. Hvis kosten f.eks. har en fedtenergiprocent på 40, har kvinden med den arvelige tendens til fedme ti gange højere risiko for at tage på end kvinder uden tendens til overvægt. Kvinder har muligvis gener, der aktiveres af fed kost og herefter fremmer udviklingen af fedme. Flertallet af danskere spiser en kost med en fedtenergiprocent på 40 eller derover, hvilket øger kvinders risiko for udvikling af overvægt/fedme. Man behøver ikke affinde sig med at blive fed, blot fordi det ligger til familien. Selv om ens gener rummer tilbøjelighed til overvægt, er man ikke per definition bestemt til at blive fed. Studier og undersøgelser giver et
bedre grundlag for forebyggelse af fedme. Der er brug for at give de genetisk
disponerede råd og vejledning. Kvinder der endnu ikke er blevet overvægtige, men
som har en arvelig risiko, har i høj grad brug for at skære ned på
mættet fedt i
kosten, og rette opmærksomheden mod de essentielle fedtsyrer -
vegetabilske olier, SE |
|
|