Laktoseintolerance, når maven løber..............

Laktoseintolerance-lakoste-malabsorbtion

Mælkesukker/laktose-reaktioner

Laktasemangel i forskellige befolkninger

Eksempler på indhold af laktose i mælk og ost

Flødeerstatning, Erlet

Kostvejledning og Kostplaner

Der er hjælp at hente

Laktoseintolerance - Lakoste-malabsorbtion

Laktose intolerance kaldes også Lakose-malabsorption, ordet intolerance dækker ikke over en allergi, men en reduceret enzymproduktion, der tilsvarende giver en reduceret enzymaktivitet (laktase), med efterfølgende diarre.

Findes enzymet laktase kun i må mængder eller slet ikke, vil laktosen/mælkesukker passer uspalte/uomsat fra tyndtarmen og videre til tyktarmen, hvor laktosen ikke kan optages, men overgå til bakteriernes festmåltid og reaktionen i tyktarmen vil give oppustethed, kold sved, mavesmerter og diarré.
Symptomernes sværhedsgrad er ikke alene bestemt af mængden af laktose men også af patientens "følsomhed" overfor laktose. Nogle patienter tåler ikke et glas mælk svarende til 10 g laktose uden at få symptomer, i flere opgørelser viser at det drejer det sig om ca. 10% af patienterne, mens andre kan tåle 1 eller 2 glas mælk om dagen.

Laktose/mælkesukker er sammensat af to monosakkarider glukose og galaktose. Laktose findes naturligt i alle mælk og mælkeprodukter, uanset om mælken kommer fra ens mor, ko, kamel, hest, svin, får eller ged..

Syrnede mælkeprodukter tåles ofte bedre end andre mælkeprodukter, da de har et lavere indhold af laktose, samtidig mindskes man risikoen for symptomer ved at drikke mælken til et måltid, der består af flere fødeemner.

Lagret ost indeholder meget lidt laktose og kan ind imellem spises af den der har laktose-intolerance. 
Norsk myseost eller anden myseost er fremstillet af ko- eller gedevalle, har et meget højt indhold af laktose.

Har man en laktose-intolerance, er det vigtigt at man tager hensyn tarmens sundhed, hvilket kan medfører minus mælk – og mælkeprodukter over en periode indtil tarmen er genoprettet.
Efterfølgende skal man nedsætte den daglige indtagelse af mælk og mælkeprodukter til den mængde, som ens krop kan tåle, hvilket varier fra person til person og fra aldersperiode til aldersperiode.

I Danmark har 3-6 procent af befolkningen laktose-malabsorption. Det ses blandt andet hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, specielt fra Afrika og Østen.

• Medfødt laktasebrist:
  Medfødt laktasebrist viser sig allerede når barnet ammes, da modermælk indeholder laktose. Barnet trives ikke og der ses symptomer på vandig diarre, mave-tarmproblemer og sur afføring.
  
  

• Primær laktasebrist:
  Hos børn mellem ½ -1- 2 - 3 år eller senere, kan der ske en ændring i laktaseaktiviteten. Denne ændring kan udløse samme symptomer på vandig diarré og maveproblemer.
  Laktose intolerance rammer ca. 75 % af jordens befolkning, normalt giver det ikke problemer da man i mange lande ikke har tradition for at drikke mælk, med mindre man tilbyder dem tørmælk, eller andre mælkeprodukter, hvor man laktosen ikke er spaltet i produktet.
  
  

• Sekundær laktasebrist:
  Sekundærlaktasebrist kan komme på grund af nedslidt (medtaget) mave-tarmslimhinde blandet andet ved cöliaki ( gluten-intolerance). Denne ændring kan udløse de samme symptomer på vandig diarré og maveproblemer.

Laktose-intolerance kan udvikle sig ved sygdomme, der påvirker slimhinderne i tarmen, f.eks. ubehandlet cøliaki, laktose-intolerance kan også være den faktor, der sætte een på sporet af en overset cöliak.

Erlet er baseret på palmekerneolie, den kan bruges som basis i hjemmelavet is, eller den kan piskes "flødeskum". Erlet forhandles ofte af den lokale bager eller igennem firmaet Metro.

Mælk indgår i mange færdige madvarer, og det er vigtigt, at man er opmærksom på, at man hurtigt kan komme til at overskride kroppens tærskel for laktose, skønt mængderne er små.

I flere af de nordiske lande har man erkendt befolkningens problemer med indtagelse af laktose fra mælk- og mælkeprodukter. Det nordiske broderfolk kan i supermarkederne købe mælk,  hvor man har tilsat enzymet laktase,, der spalter laktosen. Disse produkter er endnu ikke på det danske marked, men jeg kan kun håbet på, at fremtiden vil give de samme muligheder til den danske forbruger, når man en dag vågner op og erkender problemets omfang med vrøvl med maven.