Hvedeallergi

Har man eventuelt en hvedeallergi danner koppen allergiantistoffer (IgE) overfor et eller flere af proteinerne i hvede. Proteinerne man danner antistoffer overfor kan f.eks. være gluten eller andre proteiner i hvede som giver allergi. Hvedeallergi med antistofdannelse (IgE) kaldes også "straksallegi", fordi de allergiske reaktioner kan vise sig straks, indenfor få minutter eller få timer efter indtagelse af hvedeprotein.

Symptomer på hvedeallergi kan f.eks. være

• Høfeber
• Køe i munden
• Nældefeber
• Astma
• Opkastninger
• Diarré
• Eller i værste fald anafylaktisk chok.

Hos nogle ses kun symptomer på hvedeallergi, hvis de anstrenger sig, f.eks. løb eller anden fysisk udfoldelse lige efter at de har spist.

Der kan ligeledes forekomme reaktioner ved varme og kulde f.eks. kan et brusebad giver rød, flammende irriteret hud og ved kuldepåvirkning – eks cykling i frostvejr kan der komme reaktioner på hænder, hals og i ansigtet.

Kropsreaktionerne spænder fra straks- til senreaktioner.
Straksreaktionerne er hurtigere at indkredse, idet reaktionen kommer samtidig med man f.eks. spiser, dufter til en blomst, slår græs eller drikker et glas vin.

Senreaktioner giver sig først tilkende efter 1-4 døgn og er derfor vanskeligere at indkredse.
Personligt har jeg bemærket, at støv, duft, røg og blomster, forstærker mine reaktioner på fødevarer.

Skemaet kan anvendes til indkredsning af gener og symptomer ved at krydse af.

Ved indkredsning af gener og symptomer er det en god ide at føre en Krop- og kostdagbog.
Skriv, hvad du spiser, drikker, samt dine fysiske og psykiske gener og symptomer.

Hvedeallergi – hvad skal jeg spise?

Vælge fødevarer og mad der er naturligt fri for gluten og glutenprotein.

Hvedeprotein findes i hovedparten af færdiglavede fødevarer/madvarer.

Hvis man ønsker at spise havre, rug og byg skal man være opmærksom på om det er 100% hvedefri, undersøgelser viser, at den havre (havregryn og havremel) der sælges i Danmark indeholder ca. 5 % af anden korn, bestående af havre, rug og byg.

Hjemmebragt rugbrød fra bageren eller supermarkedet indeholder hyppigst tilsat hvedemel eller gluten, dernæst er brødet ikke bagt i hvedefri omgivelser, hvilket giver en øget risiko for allergiske reaktioner på rester af hvedeprotein.

Kend din mad.

Fødevarer fremstille af forskellige råvarer skal altid mærkes med en ingrediensliste, der informer om indholdet, ingredienserne nævnes i faldende rækkefølge, eller efter hvad der er mest af.

For den der har problemer med at tåle gluten, læs altid varedeklarationen godt igennem og tag ingen chancer. Producenten ændrer ofte på varernes sammensætning, hvilket kan forøge risikoen for gluten i madvarer man kan tåle og er tryg ved.

Man har altid det største udbytte af at læse ingredienslisten, hvis man kender de ord, der anvendes for de forskellige fødevarer.

Hos slager og bager stilles der ikke krav om ingredienslister, det gælder kun for færdigpakkede fødevarer.

Hvad kaldes HVEDE? Eksempler på forskellige navne på hvedeprodukter, der ikke oplyser forbrugerne om at der er gluten i, der kan f.eks. stå:

• Bulgur  (hvedekorn)
• Couscous  (fremstilles af hvede)
• Emmer  (hvedekorn, gammel sort)
• Spelt  (en gammel hvedesort)
• Urhvede  (en gammel hvedesort)
• Durumhvede ( i mel og pasta)
• Fuldkornshvedemel  (grahamsmel)
• Gluten  (hvede protein)
• Hvedekim  (fra hvedekornet)
• Hvedeklid  (skaldele fra hvedekorn)
• Nudler  (kinesisk tynd pasta)
• Makaroni  (tynd hul pasta)
• Pasta  (hvedemel, med og uden æg)
• Hvedeprotein/hvedestivelse
• Hydrolyseret vegetabilsk protein
• Malt  (fremstillet af spiret korn)
• Mannagryn  (gryn fra hårde hvede)
• Semuljegryn  (en slag durumhvede)
• Seitan  ( konc. hvedegluten)
• Vegetabilsk protein  (gluten- hvedeprotein)
• Vegetabilsk protein er ofte lavet af ærter eller soja, men det kan ikke udelukkes, at det er fremstillet af hvede.