|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Solen er en daglig
gave til huden og knoglerne. I huden findes stoffet
7de-hydrocholesterol, der aktiveres af solens stråler og
optages som D-vitamin. Solen er vores vigtigste leverandør af
D-vitamin. Vi længes alle efter lyset og solens stråler i
hverdagen, selv vores kæledyr følger deres instinkter og
placerer sig i solen for at danne D-vitaminer i pelsen.
Vi mister en del af evnen til at producere D-vitaminer i huden jo ældre vi bliver, derfor er det specielt vigtigt, at vi som ældre kommer meget ud hele året, og især når solen skinner. Det anbefales at bruge sol faktorcreme, for at forebygge solskoldning og udvikling af hudkræft. Ved brug af en sol-faktorcreme 6 eller derover hæmmes dannelse af D-vitamin i huden, vælg derfor solbadning tidlig formiddag og sen eftermiddag hvor solens stråler ikke er så kraftige - hold siesta i skyggen, kl. 11.30 - 15.00. Mine erfaringer viser, at solen tåles bedre når man har en god vævsernæring. Undersøgelser viser, at fiskeolie styrker huden og minimerer risikoen for solskoldning, følg den anviste kostvejledning til en sund vævsernæring. Spis D-vitamin og N3-holdige fødevarer hele året.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Vores vigtigste
D-vitamin kilder er solskin og fede fisk. Spis minimum 50 gram
fed fisk hver dag og gerne meget mere. Giv børnene makrel i
tomat, røget sild, tun mv. som pålæg. Indgår der ikke fede fisk i den daglige kost, er der problemer med tilførsel af D-vitaminer. Mange taler om mælken som D-vitamin kilde, ikke desto mindre skal en ung pige eller dreng på 16 år drikke 6 liter sødmælk eller spise 1 kg smør for at få dækket sit dagsbehov. En fedtfattig kost dækker ikke det daglige behov for D-vitamin, hvilket giver en øget risiko for udvikling af knogleskørhed. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Behov D-vitaminer pr dag |
En dagskosts
gennemsnits indhold af D-vitamin ligger på 2-3 mcg. |
|
|
|
Atter er der publiceret et nyt studie, der påviser D-vitaminets forebyggende virkning. Alligevel vil myndighederne ikke nævne, at det er ganske let for den enkelte at øge sin indtagelse af dette vitamin.
Inden for de sidste 2 år har Vitalrådet omtalt de positive forebyggende egenskaber ved D-vitamin i hele 8 af vore nyhedsbreve, og dette er så det niende.
Den forebyggende virkning går lige fra influenza og hjertesygdomme over knogleskørhed og til specielt kræftsygdomme, hvor sammenhængen er mere og mere tydelig.
Sidste skud på stammen kom så i sidste uge, hvor den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA blandt andet offentliggjorde en videnskabelig artikel fra Harvard, som bekræftede tidligere studier, der har sandsynliggjort, at D-vitamin kan mindske risikoen for Dissemineret Sclerose.
Der er tale om en meget stor undersøgelse baseret på blodprøver fra amerikansk militærpersonel. Der forekom 257 tilfælde af dissemineret sclerose blandt 7 millioner soldater og andet militært personel.
Undersøgelsen afslørede en jævnt faldende risiko for dissemineret sclerose med stigende D-vitamin-indhold i blodet i form af 25-hydroxy vitamin-D.
De 20%, som lå højest i D-vitamin-indhold, havde 62% lavere risiko, end de der lå i de laveste 20%. Dette galdt hvide. Samme kunne ikke genfindes hos sorte eller spanske, hvor sygdommen forekom sjældnere.
Forfatterne påberåber sig naturligvis de sædvanlige forsigtighedsprincipper, og kræver yderligere undersøgelser, før man kan tilråde indtagelse af mere D-vitamin, men hvis disse resultater kan bekræftes, udtaler en af forfatterne Dr.Alberto Ascherio, at mange tilfælde af dissemineret sclerose kan forebygges i fremtiden, hvis man øger D-vitamin-indholdet i blodet.
Blot er det ikke helt enkelt at få D-vitamin nok gennem kosten, så den største bidragyder er solen. Men som bekendt har vi jo ikke meget sol her i Danmark. Specielt ikke på denne tid af året.
Så vi har et problem.
Omtrent samtidigt med denne nyhed, råber Fødevarestyrelsen endelig vagt i gevær over, at vi mangler D-vitamin her i landet, bl.a. fordi vi ikke får sol nok, og tilføjer, at dette øger risikoen for knogleskørhed, sukkersyge, kræft og meget andet. Men ikke blot det. Fødevarestyrelsen har også en genial løsning på problemet. Den vil gerne have, at D-vitamin tilsættes til fedtstof og brød.
Det er så dejligt enkelt. Hvis befolkningen mangler noget, så kan det blot tilsættes føden.
Eller måske vi burde skrive "foderet".
Denne metode er nemlig velkendt i landbruget, som for eksempel længe har tilsat selen til svinefoderet, fordi selen er nødvendigt for svinenes reproduktionsevne.
Men befolkningen er ikke en svinebesætning.
Befolkningen består af levende individer med vidt forskellige kostvaner, og det bør vi vel bevare retten til.
I befolkningen er der tilmed en meget bred variation af behov for de forskellige næringsmidler, og sammenholdt med vore (stadigvæk) individuelle kostvaner, så har Fødevarestyrelsen ikke styr på noget som helst, når det gælder individets sikkerhed for af få tilstrækkeligt med de nødvendige næringsmidler som f.eks. D-vitamin.
Jamen der var jo succes med tilsætning af jod til køkkensalt, kan man hævde.
Javist. Man kan med simple statistikker se, at tilsætningen af jod til salt har betydet fald i visse stofskiftesygdomme i Danmark. Et fald i forekomsten i hele befolkningen. Men hvordan kan den enkelte forbruger vide, om han får tilstrækkeligt. -Eller for meget.
Og hvad med den forbruger, som vælger natursalt og fravælger køkkensalt, fordi det indeholder aluminium som antiklumpningsmiddel? Denne forbruger er ganske uvidende om, at naboen får nok jod med sit industrisalt, men han/hun, der bruger natursalt som middelhavssalt eller Læsøsalt måske? -måske ikke? -får nok jod i sin kost.
Myndighederne har villigt sekunderet det kor, som i årevis har forsøgt at bilde den danske befolkning ind, at der var en risiko ved at tage blot lidt mere end det strengt nødvendige. Man har endog antydet, at kosttilskud og vitaminer var farlige, til trods for at der i de sidste 30 år er flere der er døde af at spise hindbær end vitaminer og kosttilskud. Hvordan kan man så fremme en udvikling, der betyder, at nogen forbrugere får for meget og nogen får for lidt, når vi tager individuelle kostvaner i betragtning?
Fødevareindustrien slår sig forståeligt nok også i tøjret ved tanken om at skulle tilsætte et vitamin til deres produkter. Det er besværligt og dyrt, der et holdbarhedsproblem, og de fleste vitaminer smager ikke særligt godt.
Derfor er det pudsigt og bemærkelsesværdigt at se, hvordan Fødevarestyrelsen benytter alle mulige krumspring for at undgå at fortælle befolkningen, at man ganske enkelt og billigt kan få mere D-vitamin om vinteren, ved at tage en D-vitaminpille dagligt fra august til april.
Hvor svært kan det være. Claus Hancke
|
|
|
|
Kommentar - I Børsen (papirudgaven) fra 11. januar 2007 efterlyser seniorforsker Lone Banke Rasmussen, Fødevareinstituttet, og Hanne H. Hansen, Fødevarestyrelsen, undersøgelser med større mængder D-vitamin. Det er overraskende, at de ikke kender dem, men ligefrem tror, at de ikke findes eller ikke ville blive tilladt af etiske hensyn. En ganske dugfrisk oversigtsartikel fra det velanskrevne American Journal of Clinical Nutrition (AJCN 2007;85:6-18) opregner 21 undersøgelser hvor man har givet større doser D-vitamin til raske og forskellige patientgrupper. Et eksempel er 450 mikrogram D-vitamin pr. dag givet i fem år til personer med osteoporose uden nogen rapporteret negativ effekt. Raske voksne har i et andet studie fået 25 eller 100 mikrogram om dagen i op til fem måneder uden problemer. Denne artikel konkluderer, at 250 mikrogram om dagen er uskadeligt. 100 mikrogram harmløst EU’s kontor for fødevaresikkerhed (EFSA) har udtalt, at 100 mikrogram D-vitamin om dagen er harmløst (ikke 50 mikrogram som hævdet af Rasmussen og Hansen), men har derefter – af sikkerhedshensyn – sat den øvre anbefalede grænse – f.eks. som kosttilskud eller tilsat i maden – til det halve. Så studierne er der og er også publiceret, men hvad de to fødevareforskere – måske meget naturligt – overser, er, at den mindste del af kroppens behov for D-vitamin dækkes gennem kosten. Det er naturligt for mennesker at bevæge sig rundt udenfor og få sol på kroppen, og her dannes 80-90 procent af den D-vitamin, vi skal bruge. Allerede i forrige århundrede oplevede man de fatale konsekvenser af for lidt sol, da børnene i de engelske minebyer udviklede D-vitaminmangel (»engelsk syge«) og deforme knogler, ja, ligefrem dødsfald af og til. Moderne levevis og angst for solen har medført en genopblussen af »engelsk syge« og er sandsynligvis medvirkende til den udbredte knogleskørhed på vore breddegrader. Men den virkelig interessante historie om
D-vitamin er, at det med stor sandsynlighed vil kunne forebygge en lang række
alvorlige sygdomme, hvor immunforsvaret er involveret – bl.a. cancer –
hvis vores forsyning var noget bedre – og her taler vi ikke om 10 eller
20 mikrogram, men om 100 eller derover.
|