|
Atter er der
publiceret et nyt studie, der påviser D-vitaminets forebyggende virkning.
Alligevel vil myndighederne ikke nævne, at det er ganske let for den
enkelte at øge sin indtagelse af dette vitamin.
Inden for de sidste 2 år har
Vitalrådet omtalt de positive forebyggende egenskaber ved D-vitamin i
hele 8 af vore nyhedsbreve, og dette er så det niende.
Den forebyggende virkning går
lige fra influenza og hjertesygdomme over knogleskørhed og til specielt
kræftsygdomme, hvor sammenhængen er mere og mere tydelig.
Sidste skud på stammen kom så
i sidste uge, hvor den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA blandt
andet offentliggjorde en videnskabelig artikel fra Harvard, som bekræftede
tidligere studier, der har sandsynliggjort, at D-vitamin kan mindske
risikoen for Dissemineret Sclerose.
Der er tale om en meget stor
undersøgelse baseret på blodprøver fra amerikansk militærpersonel. Der
forekom 257 tilfælde af dissemineret sclerose blandt 7 millioner soldater
og andet militært personel.
Undersøgelsen afslørede en jævnt
faldende risiko for dissemineret sclerose med stigende D-vitamin-indhold i
blodet i form af 25-hydroxy vitamin-D.
De 20%, som lå højest i
D-vitamin-indhold, havde 62% lavere risiko, end de der lå i de laveste
20%. Dette galdt hvide. Samme kunne ikke genfindes hos sorte eller
spanske, hvor sygdommen forekom sjældnere.
Forfatterne påberåber sig
naturligvis de sædvanlige forsigtighedsprincipper, og kræver yderligere
undersøgelser, før man kan tilråde indtagelse af mere D-vitamin, men
hvis disse resultater kan bekræftes, udtaler en af forfatterne Dr.Alberto
Ascherio, at mange tilfælde af dissemineret sclerose kan forebygges i
fremtiden, hvis man øger D-vitamin-indholdet i blodet.
Blot er det ikke helt enkelt
at få D-vitamin nok gennem kosten, så den største bidragyder er solen.
Men som bekendt har vi jo ikke meget sol her i Danmark. Specielt ikke på
denne tid af året.
Så vi har et
problem.
Omtrent samtidigt med denne
nyhed, råber Fødevarestyrelsen endelig vagt i gevær over, at vi mangler
D-vitamin her i landet, bl.a. fordi vi ikke får sol nok, og tilføjer, at
dette øger risikoen for knogleskørhed, sukkersyge, kræft og meget
andet. Men ikke blot det. Fødevarestyrelsen har også en genial løsning
på problemet. Den vil gerne have, at D-vitamin tilsættes til fedtstof og
brød.
Det er så dejligt enkelt.
Hvis befolkningen mangler noget, så kan det blot tilsættes føden.
Eller måske vi burde skrive
"foderet".
Denne metode er nemlig
velkendt i landbruget, som for eksempel længe har tilsat selen til
svinefoderet, fordi selen er nødvendigt for svinenes reproduktionsevne.
Men befolkningen er ikke en
svinebesætning.
Befolkningen består af
levende individer med vidt forskellige kostvaner, og det bør vi vel
bevare retten til.
I befolkningen er der tilmed
en meget bred variation af behov for de forskellige næringsmidler, og
sammenholdt med vore (stadigvæk) individuelle kostvaner, så har Fødevarestyrelsen
ikke styr på noget som helst, når det gælder individets sikkerhed for
af få tilstrækkeligt med de nødvendige næringsmidler som f.eks.
D-vitamin.
Jamen der var jo succes med
tilsætning af jod til køkkensalt, kan man hævde.
Javist. Man kan med simple
statistikker se, at tilsætningen af jod til salt har betydet fald i visse
stofskiftesygdomme i Danmark. Et fald i forekomsten i hele befolkningen.
Men hvordan kan den enkelte forbruger vide, om han får tilstrækkeligt.
-Eller for meget.
Og hvad med den forbruger, som
vælger natursalt og fravælger køkkensalt, fordi det indeholder
aluminium som antiklumpningsmiddel? Denne forbruger er ganske uvidende om,
at naboen får nok jod med sit industrisalt, men han/hun, der bruger
natursalt som middelhavssalt eller Læsøsalt måske? -måske ikke?
-får nok jod i sin kost.
Myndighederne har villigt
sekunderet det kor, som i årevis har forsøgt at bilde den danske
befolkning ind, at der var en risiko ved at tage blot lidt mere end det
strengt nødvendige. Man har endog antydet, at kosttilskud og vitaminer
var farlige, til trods for at der i de sidste 30 år er flere der er døde
af at spise hindbær end vitaminer og kosttilskud. Hvordan kan man så
fremme en udvikling, der betyder, at nogen forbrugere får for meget og
nogen får for lidt, når vi tager individuelle kostvaner i betragtning?
Fødevareindustrien slår sig
forståeligt nok også i tøjret ved tanken om at skulle tilsætte et
vitamin til deres produkter. Det er besværligt og dyrt, der et
holdbarhedsproblem, og de fleste vitaminer smager ikke særligt godt.
Derfor er det pudsigt og bemærkelsesværdigt
at se, hvordan Fødevarestyrelsen benytter alle mulige krumspring for at
undgå at fortælle befolkningen, at man ganske enkelt og billigt kan få
mere D-vitamin om vinteren, ved at tage en D-vitaminpille dagligt fra
august til april.
Hvor svært kan det være. Claus
Hancke
|
Vitamin D - en gave fra sol og hav 