|
Advarslerne
mod solskin om sommeren skal tages med forbehold.
Det D-vitamin, som huden danner i det herlige solskin,
modvirker blandt andet hjertesvækkelse, når vi ser på den
seneste forskning
Før eller siden i løbet af sommeren bliver en hudlæge
trukket frem i TV for at advare mod solskin. Det kan give
hudkræft, og især truer den frygtede, dødelige
modermærkekræft, som er steget voldsomt i hyppighed i takt
med den tiltagende soldyrkelse. – Og det er til en hvis grad
sandt.
På den anden side, må man godt være skeptisk, når nogen
råder os til at handle i strid med naturen. Kan det passe, at
solen er så farlig, når mennesker, selv på vore
breddegrader, har fået langt mere sol i årtusinder?
D-vitamin dannes i huden under solbestråling, men ikke fra
september til maj, hvor solen står for lavt til formålet på
vore breddegrader. Da kosten kun indeholder minimale mængder
af vitaminet, må vi om vinteren tære på, hvad der er bygget
op i huden i løbet af sommeren. Om vinteren tages ca.
85% af det daglige D-vitaminforbrug fra depoterne, selv
i tilfælde hvor kosten er rig på D-vitamin. I alt forbruges
ca.100 mikrogram om dagen.
Men hvad sker der, hvis depoterne er for små?
Inden for det sidste halve år har en række undersøgelser
kastet nyt lys over D-vitaminet. Ifølge én
undersøgelse hjælper vitaminet mod tuberkulose, der som
bekendt var en udbredt sygdom i det 19. og begyndelsen af det
20. århundrede, hvor mange levede under elendige forhold i
byerne.
En anden undersøgelse, af over 14.000 amerikanere, viste, at
folk med de højeste D-vitamindepoter gennemgående har langt
bedre lungefunktion end dem med de laveste. Forskellen er lige
så stor som mellem eksrygere og aldrig-rygere og en mulig
forklaring er, at D-vitamin sikrer korrekt reparation af
udslidte celler.
En af veteranerne i D-vitaminforskningen, amerikaneren Cedric
Garland, konkluderede omtrent samtidig, at indicierne for, at
D-vitamin beskytter mod kræft (især brystkræft,
tyktarmskræft og kræft i prostata) nu er meget stærke.
Stærke nok til, at han anser sammenhængen for bevist. Han
har gennemgået al væsentlig forskning siden 1966.
Svagt hjerte og leddegigt
Hans påstand kan sammenholdes med at David Feldman fra
Stanford Universitet nu vil gennemføre et forsøg med
calcitriol (det aktive D-vitamin, som dannes i kroppen ud fra
D-vitamin i huden eller føden) og almindelige gigtpiller mod
prostatakræft. I laboratorieforsøg har han fundet, at
calcitriol hæmmer væksten af prostatakræft 25%, mens
kombinationen hæmmer den med 70%. Et sandt gennembrud, hvis
det holder.
Alle ved, at D-vitamin er nødvendigt for knoglerne, men det
er også er nødvendigt for musklerne. Mangel giver både
muskelsmerter, svage muskler og f.eks. øget faldtendens hos
ældre. Men hvad med hjertet? Hjertet er også en muskel, og
sygelig hjertesvækkelse (hjerteinsufficiens) på grund af
åreforkalkning eller forhøjet blodtryk forekommer hos mindst
50.000 danskere. Det er en farlig tilstand med stor
dødelighed.
En tysk undersøgelse af 123 patienter med svagt hjerte viste,
at de gennemsnitligt havde ganske lave D-vitamin-mængder i
blodet, tæt på mangel i traditionel forstand. Halvdelen af
dem fik tilskud af 50 mikrogram D3-vitamin om dagen i ni
måneder. Det er fem gange så meget, som man traditionelt
anbefaler ældre, og er samtidig overgrænsen for, hvad det er
absolut ufarligt at indtage.
Forsøget var for lille til at vise forskel i dødelighed, men
det viste noget andet interessant. Det drejer sig om proteinet
TNF-alfa, som dannes af de hvide blodlegemer som led i
inflammationer. TNF-alfa menes at være en væsentlig årsag
til hjertesvækkelsen. Hos de ubehandlede steg blodets indhold
af dette protein med 5%. Hos de behandlede skete ingen
forværring. Det tyder på en stabiliserende virkning på
inflammationen.
Dette er måske især interessant af en anden grund. TNF-alfa
er en meget vigtig årsag til smerter og hævelse ved
leddegigt. Så vigtig, at nye typer leddegigt-medicin, der
blokerer TNF-alfa, med rette opfattes som de rene
vidundermidler. Hvis D-vitamin hæmmer TNF-alfa-virkningen i
det svækkede hjerte, sker det samme måske i syge led. Det
stemmer med den meget gamle formodning om, at D-vitamin
beskytter mod leddegigt.
Man skal sole sig med fornuft og undgå forbrænding. Søg
skygge, hvis den brænder. Og lad være med at ligge i timevis
i solen, klistret ind i faktorcremer.
Men nok så vigtigt er det at vide, at det er en risiko
snarere end en dyd at undgå sol om sommeren.
|
Vitamin-D
som
hjertemedicin